Tekst Jesper Wendell
Den 16. februar var Lars på besøg hos Danish Sports Academy. Der er nu præcis tre måneder til, at Lars skal løbe sit første maraton nogen sinde og forhåbentligt få sin drøm opfyldt.
Lars bruger løbebåndstesten til at se, hvor langt han er nået siden han startede, hvor langt der er igen til drømmen om at løbe et maraton under 4 timer, samt til at få fintunet sin træning de sidste tre måneder. Lars fik målt sit kondital, sin løbeøkonomi, og sin udholdenhed. Til sammen er netop disse tre faktorer produktet af hans fysiologiske præstationsevne under et maraton. Hans maksimale iltoptagelse var 4,5 L O2/kg/min, ikke dårligt, og ser man på træningsprogrammet, har fokus også været på forbedring af denne faktor indtil nu. Divideres den maksimale iltoptagelse med hans nuværende vægt på 97 kg, får man hans kondital, som er 46,2. Dette er middel i forhold til normalbefolkningen for mænd i hans alder, og lige i underkanten hvis han skal løbe Copenhagen Marathon under fire timer. Derfor bør der også fokuseres på konditallet i de resterende tre måneder af træningsprogrammet. F.eks. kan de korte intervaller vedligeholdes, men der er også andre muligheder.
Ved at tabe yderligere 10 kg, opnås et kondital på 51,6, og så ser det rigtig godt ud i forhold til at gennemføre Copenhagen Marathon under fire timer.
Men konditallet er som sagt ikke det eneste, man bør se på for at vurdere Lars´ muligheder for at gennemføre Copenhagen Marathon under fire timer. Løbeøkonomien og udholdenheden er faktisk vigtigere.
Løbeøkonomien blev målt under 10, 11, 12 og 13 km/t. Lars økonomisere bedst med sine kræfter under løb ved 11 km/t, hvilket svarer til 5.27min/km. Hvis Lars løber i denne hastighed under Copenhagen Marathon, vil han komme ind på 3timer og 50 minutter. Det er positivt. Men generelt er løbeøkonomien Lars´ svageste side og kan blive bedre med få midler. Løbeøkonomien kan eksempelvis forbedres, hvis Lars får implementeret lidt bakkeløb, lidt løb i ujævnt terræn, samt en smule sprinter af 30 sekunders varighed i sine normale ture. Det behøver ikke være så voldsomt meget, da det er de små detaljer, der gør forskellen.
Den anaerobe tærskel eller måske bedre kendt som mælkesyretærsklen, er et mål for udholdenheden. Denne findes ved at udtage små bloddråber fra fingeren, hvori der måles på det, der kaldes blodlaktat. Hans anaerobe tærskel lå lige omkring de 11,5 km/t og skal lige forbedres en smule, således at den ligger ved 12km/t, for at kunne løbe de 11 km/t, der skal til for at komme under fire timer.
Udholdenhed er Lars´ stærkeste side, men skal alligevel forbedres en smule, for at være sikker på, at drømmen går i opfyldelse. Dette kan trænes ved at løbe længere ture med en rimelig høj intensitet. I Lars´ tilfælde skal han løbe med en pulsfrekvens på 151-161 slag i minuttet under disse ture. Han kan også træne længere intervaller (1-3 km) med kort pause (1-4min), ved en endnu højere intensitet (170-180 slag/min). Netop denne træning er der fokus på i programmet de sidste par måneder, så meget tyder på, at programmet har været godt opbygget, og drømmen er inden for rækkevidde.
Fakta om Lars
|
Alder |
31 år |
|
Højde |
|
|
Vægt |
|
|
BMI |
27,4 |
|
|
|
|
Submaksimal test |
|
|
|
|
|
Laktatværdi |
2,3 mmol/L |
|
Pulsfrekvens |
167 slag/min |
|
Borgskala |
11 |
|
Løbeøkonomi |
200 mlO2/kg/km |
|
|
|
|
|
|
|
Laktatværdi |
2,4 mmol/L |
|
Pulsfrekvens |
170 slag/min |
|
Borgskala |
13 |
|
Løbeøkonomi |
186 mlO2/kg/km |
|
|
|
|
|
|
|
Laktatværdi |
3,0 mmol/L |
|
Pulsfrekvens |
173 slag/min |
|
Borgskala |
15 |
|
Løbeøkonomi |
189 mlO2/kg/km |
|
|
|
|
|
|
|
Laktatværdi |
4,8 mmol/L |
|
Pulsfrekvens |
191 slag/min |
|
Borgskala |
16 |
|
Løbeøkonomi |
200 mlO2/kg/km |
|
|
|
|
Maksimal test |
|
|
Maksimal iltoptagelse |
4485 mlO2/min |
|
Kondital |
46,2 mlO2/kg/min |
|
Maksimal pulsfrekvens |
189 slag/min |
|
maksimal lungeventilation |
|
|
Løbetid til udmattelse |
05:30 min |
|
|
|
|
Pulszoner |
|
|
Rolige ture Til restitution og lange ture |
70 % af HRmax = 123 – 133 slag/min |
|
Moderate ture Specifik udholdenhedstræning |
80 % af HRmax = 146 – 156 slag/min |
|
Middelhårde lange intervaller Specifik udholdenhed / tempo ture |
90 % af HRmax = 165 – 175 slag/min |
|
Hårde korte intervaller Maksimal iltoptagelse |
95 % af HRmax = 176 - 189 slag/min |