Denne test er ikke specielt hård, da man starter på en lav hastighed. De sidste 5min kan dog godt blive lidt hårde. Når den submaksimale test er slut, er der 10min pause, før den maksimale test starter. Den maksimale test kan udføres på to måder afhængig af løberens niveau, men fælles for dem begge er, at der skal løbes til udmattelse, hvilket typisk tager 5-8min. Begge metoder er designet således, at intensiteten stiger gradvist indtil udmattelse. Enten vil man skulle løbe hurtigere og hurtigere eller også vil hældningen blive stejlere og stejlere. For skematisk præsentation af testen se bilag I.
Den submaksimal og maksimal test måler tilsammen de tre afgørende faktorer for præstationsevnen under distancer lige fra 3000m og helt op til Marathon. De tre afgørende faktorer er:
Alt afhængig af hvilken distance man ønsker at træne i mod, vægtes de tre faktorer forskelligt. Ved kortere distancer som 3000m er specielt den maksimale iltoptagelse af stor betydning, mens der ved løb i op til flere timer som halv og hel maraton i overvejende grad fokuseres på udholdenheden. Løbeøkonomien er altid af stor betydning. Faktorernes vægtning i forhold til løbedistancer, skal endvidere sættes i forhold til, hvordan de ser ud hos den enkelte, for at kunne udarbejde en skræddersyet træningsplan.
Under den submaksimale test måles Udholdenheden og Løbeøkonomien, mens den maksimale test finder den maksimale iltoptagelse. Fysiologiske parametre der måles på for, at kunne vurdere Udholdenheden er udover iltoptagelsen også pulsfrekvensen, blodlaktat (mælkesyre), samt forholdet i mellem kulhydrat og fedtforbrænding. Iltoptagelsen er det eneste mål for hvor god Løbeøkonomien er. Under det maksimale test findes udover VO2-max også den maksimale pulsfrekvens og lungeventilation (mængden af luft der indåndes), samt den maksimale blodlaktatproduktion.
Ved den maksimale iltoptagelses forstås den højeste iltoptagelse man er i stand til at optage under arbejde målt i liter ilt per minut. Begrænsende for denne faktor er hjertes evne til at pumpe det iltholdige blod ud til de arbejdende muskler, samt den totale blodvolumen. Den maksimale iltoptagelse er afhængig af højde og vægt, idet en stor person, alt andet lige, vil være disponibel for at få en større maksimal iltoptagelse end en lille, da den store person, har en større muskelmasse, som kræver ilt. Men en lille og trænet person kan sagtens have en større maksimal iltoptagelse end en stor utrænet person.
Ved at udtrykke den maksimale iltoptagelse pr. kg kropsvægt fås konditallet, som er et godt mål for løberens evne til at bevæge sig, da man under løb flytter sin egen kropsvægt. Derimod vil konditallet ikke være så godt et billede af præstationsevnen hos en roer, da denne ikke skal bære sin egen vægt, men derimod arbejde i mod vandmodstanden. Her vil den maksimale iltoptagelse være et bedre billede af personens præstationsevne. Derfor ser man også, at løbere er meget små personer og roere er store og muskuløse personer.
Det skal understreges, at konditallet kun giver en begrænset information om en persons præstationsevne under løb. Udholdenheden (pkt. 2) og Løbeøkonomien (pkt. 3), er også vigtig for præstationsevnen. Hos eksempelvis to maratonløbere, begge med et kondital på 80 O2/min/kg, kan den ene f.eks. holde en fart svarende til en relativ belastning på 88 % af den maksimale iltoptagelse (et udtryk for Udholdenheden), mens den anden ligger på 83 % af den maksimale iltoptagelse. Tidsdifferencen bliver over 6min med en sluttid for den bedste på omkring 2timer og 10min. Dertil kommer, at deres løbeøkonomi kan variere med 5-10 %, hvilket kan give anledning til yderligere forskel mellem de to løbere.
Hvor stor en % -del af den maksimale iltoptagelse der kan arbejdes med over længere tid, er et mål for udholdenheden. Afgørende for Udholdenheden er evnen til at udvikle energi ved aerobe processer (processer der kræver ilt) i lang tid ad gangen. De lokale forhold i skeletmuskulaturen som for eksempel antal kapillærer, koncentrationen af oxidative enzymer og antallet af mitokondrier er de vigtigste komponenter for udholdenheden. Et højere antal kapillærer vil medføre en højere ilttilførsel til muskulaturen, mens flere oxidative enzymer og mitokondrier vil medfører en forbedret udnyttelse af den ilt der bliver leveret. Jo bedre de aerobe processer fungerer, jo bedre er man til øge fedtforbrændingen for dermed at spare på glykogendepoterne, som kan ”gemmes” til slutningen af løbet.
Hvis pulsfrekvens og blodlaktatværdierne under de samme løbehastigheder er faldet mellem to testomgange og de ydre forhold omkring testen (udstyr, kost, restitution, træning før testen etc.) i øvrigt er de samme og standardiseret, så tolkes faldene i pulsfrekvens og blodlaktatkoncentration i blodet som en forbedret udholdenhed hos løberen.
Løbeøkonomien har som sagt utrolig stor betydning for præstationsevnen hos løberen. Den er et udtryk for, hvor meget ilt en person bruger ved en given løbehastighed. Med en god løbeøkonomi forstås et lavt iltforbrug ved en given løbehastighed.
Efter testen vil der være en gennemgang af testresultaterne således at testpersonens træning optimeres. Dette gøres konkret ved;
En test tager ca. 2 timer inkl. evaluering, bad og omklædning.
Testen foregår i testcentret hos Danish Sports Academy hvor der også er mulighed for omklædning og bad.