Anders var i ungdomsårene et stort løbetalent med flere danske mesterskaber i bagagen og udtaget til det danske ungdomslandshold. Problemerne opstod da han rykkede op i seniorrækken og konkurrencen blev skærpet betydeligt. Den ønskede fremgang udeblev og der var stor frustration at spore hos den talentfulde løber.
I efteråret 2007 blev Anders tilknyttet Danish Sports Academy, hvor han fik Jesper Wendell som træner. Han blev testet på løbebånd, så den maksimale iltoptagelse, løbeøkonomi og udholdenhed kunne analyseres. Med baggrund i denne test, samt en tilrettelæggelse af hans træning, så den passede ind i hans travle hverdag som studerende på RUC, blev hans træning optimeret.
Formfremgangen begyndte igen at kunne spores og i julen 2007 lagde Anders og Jesper en træningsplan der igen skulle bringe Anders op i toppen af den Danske løbeverden. Målet var en landsholdplads og udtagelse til de Nordiske mesterskaber i løbernes kongedisciplin Cross, hvilket krævede mindst en 5. plads til det Danske mesterskab i Cross, som ville blive afholdt i november 2008. Da Anders stod på startstregen til de Danske mesterskaber i Cross var det med en god og solid træningsindsats i bagagen og selvtilliden var i top, da han netop havde gennemført en super god løbetest hjemme i Danish Sports Academy’s testcenter.
Der var blevet lagt en hård og teknisk krævende rute på græs, jord og bakker, som løberne skulle igennem et antal gange. De skulle alle løbe 10 km. på den hårde rute, i alt 5 omgange. Anders Ejby lagde ud i et moderat tempo og var efter første omgang nummer 12, men han hentede stille og roligt ind på konkurrenterne. Efter 2. runde havde han løbet sig op som nummer 8, og efter 3. runde som nummer 6, kun 10 sek. bag nummer 4 og 5. umiddelbart før de gik ind på sidste runde havde Anders hentet de to foranliggende løbere og lå nu placeret som nummer 4. Hullet blev større, og han fik hurtigt ca. 100m ned til nummer 5. Med 1,5km tilbage kommer Anders op til nummer tre, Jesper Faurschou, der er dansk mester på 5000m., 10.000m. Her lå de og kæmpede et stykke tid, men på de sidste 500m rykkede Jesper Faurschou, og Anders Ejby kunne ikke følge med. Det blev en fornem og super flot placering som nummer 4, en landsholdsplads og udtagelse til de Nordiske mesterskaber i Cross.
Det hele havde dog ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke der hele tiden havde været en god og tæt dialog i mellem Anders og Jesper omkring den daglige træning. Dette er mindst lige så vigtigt som resten af det professionelle setup, der er omkring Anders Ejbye-Ernst.
